JEG SYMPTOMBEHANDLER IKKE

JEG GÅR TIL KERNEN AF UDFORDRINGEN MED KONKRETE PRAKTISKE VÆRKTØJER, SÅ KODEN KAN KNÆKKES EN GANG FOR ALLE, OG DU KAN UDFOLDE DEN BEDSTE VERSION AF DIG SELV.

 

Sessioner




Livet kan nogle gange føles som en uforståelig labyrint af gentagne mønstre, der holder os tilbage i kærlighed, familie, arbejde eller vores personlige udvikling. Vi søger svar på komplekse spørgsmål og kan føle os fanget i gentagne fejltagelser. Hvis du ønsker at bryde ud af disse mønstre, finde din unikke vej og genopdage din gnist, er astrologi det redskab, der kan hjælpe dig med at skabe et nyt fundament for dit liv.

 
 

 Mit fundament er livserfaring, intuition, astrologiens verden og så min uddannelse som Cand.jur. Det astrologiske system er trods det er spirituelt, så tilpas komplekst og nuanceret, at det tager højde for alle nuancer i mennesker uden at reducere dem til typer. Det kan både være meget højtflyvende og meget praktisk, simpelt og jordnært. Og på en og samme tid give en masse viden om vores fortid, nutid og fremtid. Det er et værktøj, ikke en trosretning eller noget vi skal give vores power væk til, da alt i astrologien handler om fri vilje og om muligheden for at gå fra det begrænser os, til det der udvikler os.


 Jeg har fået af vide, at netop visdom, empati og analytiske evner er 3 vigtige egenskaber jeg besidder, og med en advokatbaggrund i baggagen, så er fagligheden, integriteten og fortroligheden altid i højsæde. Jeg elsker at vise folk, hvordan de kan tage deres power tilbage, heppe på dem og guide dem i retning af mere selvtillid og selvværd, og ikke mindst klarhed og stor indsigt i livet og karrieren.


Hvis det er kærligheden ser jeg dybt på selvværd og relationsmønstre og roller. Uanset om økonomien, hovedet eller følelserne driller giver jeg nye perspektiver, omskriver (selv) fortællinger og giver konkrete værktøjer til en vej igennem.

Det er ikke timevis af terapitimer, da astrologien som værktøj kan identificere mønstre og problemstillinger meget præcist og hurtigere give en vej igennem. Men selvom vi kan identificere dem, er respekt for processen stadig vigtig. Og vi skal have det sjovt, eller i det mindste nydelsesfuldt i den proces. Derfor er udbyttet også ofte største efter et forløb, frem for en enkel session med mig. Men ofte oplever jeg alligevel, at de mennesker, der opsøger mig, er så klar til at gøre noget nyt og blot manglede den sidste brik i puslespillet, at en session hos mig kan opleves, som noget der rykker meget. Nogle gange er 1 session nok, maksimalt 7-10 sessioner.

Det ved jeg, fordi det er sådan jeg har brugt værktøjet selv. Jeg har måske ikke stået præcist i dine sko, men oplevet lidt af hvert og besteget et par bjerge i mit liv, og set et par livskriser i øjenene som stress, økonomiske udfordringer, skilsmisse og brud i familien, og ved af erfaring man ikke er, hvad der er sket for en, men det man beslutter sig for at være og gøre.

Og selvfølgelig behøver du ikke at være i krise eller udfordret, for at få lagt et horoskop eller tage en session hos mig. Måske du bare er nysgerrig på at forstå dig selv bedre og se om der er noget du kan opgradere. I så fald er du kommet til rette sted.

 

Min Blog


 

Min Instagram